KOM GODT I GANG



EN GOD START


Når du på mail har modtaget dine login-oplysninger, kan du både fra smartphone og computer booke dig på hold. Vi anbefaler, at du tilmelder dig et af vores opstartsforløb, hvor du over fire træninger bliver introduceret til nogle af de mest hyppige øvelser, så du er godt klædt på til at fortsætte på de almindelige hold. Du kan læse meget mere om opstartsforløb her:


 Opstartshold


Medlemskort

Du skal hente dit medlemskort i en af vores boxe, når du starter. Dette skal du bruge til at fremmøde dig ved bookingskærmen. Medlemskortet kan du hente på kontoret i en af boxenes receptioner. Åbningstiderne kan du se under de enkelte boxe her:

 Boxe.


Booking

Du kan booke hold via vores website, vores app "CFC Booking", og på bookingskærmen i boxene. 

Hent app'en her

Bookingapp

Du kan booke 3 hold af gangen, max 2 hold om dagen og max 2 uger frem i tiden. Du skal fremmøde med dit medlemskort på bookingskærmen i den pågældende box minimum 5 minutter før holdet går i gang. Hvis vi ikke registrerer dit fremmøde, vil du modtage en bøde på 49 kr. Hvis du ønsker at afmelde dig et hold, skal dette gøres senest 2 timer inden.


    FAQ

    Du kan finde alle praktiske oplysninger, vedrørende medlemskab m.m. i CrossFit Copenhagen, ved at læse vores FAQ her. Her er der ligeledes en kontaktformular, hvis du ikke kan finde det rette svar i FAQen.

     FAQ


    Vi glæder os meget til at byde dig velkommen!


    TRÆNINGEN


    Vi har ca. 1.500 hold om ugen i vores 24 boxe. "WOD" (Work Out of the Day) er dagens træning, som er ens i alle boxene. Fagord og termer bliver selvfølgelig forklaret på holdene, så man ikke er i tvivl om noget. På opstartsholdet vil der også blive fokuseret på at forklare de mest brugte ord i crossfittens verden. 

    Udover den daglige WOD, har vi en række andre forskellige hold: Stort Hold, VL-Hold, Kettlebell-hold, Styrkehold, Gymnastics, Mobility m.fl. Du kan læse meget mere om de forskellige hold her:

     VORES HOLD

    Open Gym
    Du har også mulighed for at træne på egen hånd i vores Open Gym, som er vores frie træningsarealer. Her kan du køre din egen træning eller finpudse din teknik. 


    Hvor meget skal du træne?
    Det er meget individuelt, hvilken form man er i, når man starter til CrossFit. Vi anbefaler at starte ud med at træne 2-3 gange om ugen, så du kan vænne dig til træningen.


    Hvad skal jeg have på?
    Sørg for at have noget træningstøj på du føler dig tilpas i, og som du nemt kan bevæge dig i. Vi har ikke noget forbud eller påbud om bestemt tøj. 

    Du skal have sko på, når du træner. Gerne flade træningssko. Vi anbefaler ikke at bruge løbesko med tykke såler ved tunge løft, da de ikke giver nok stabilitet.
    Vi har en aftale med Løbeakademiet, hvor alle CrossFit Copenhagens medlemmer får 15 % rabat på CrossFit-sko, som du får ved fremvisning af medlemskort. Se evt. skoene på deres website.

    Til Mobility kan du have almindeligt træningstøj eller yogatøj på. Du skal kunne bevæge dig ordentlig i det. Vi træner i bare fødder, så du behøver ikke medbringe sko.


    Husk også

    • At drikke vand – det bliver hårdt, og du kommer til at svede! Drik masser af vand inden, under og efter træning, så du ikke dehydrerer, og du kan yde dit bedste.
    • Få en træningsmakker - det er ofte mere motiverende. På denne måde er vejen til succes kortere. Du kan evt. finde din nye træningsmakker ved at skrive inde i din boxs Facebook gruppe. 
    • Planlæg din træning og prioriter den! Skriv det ind i din kalender. Der er mange vigtige gøremål i hverdagen, men at pleje sin sundhed burde være et af de vigtigste.
    • Sæt et mål for din træning. Uanset om du ønsker at komme i dit livs form, tabe dig,  eller blive god til en bestem øvelse, er det motiverende at have et konkret mål for din træning.