Tilbage

Af kostvejleder Mia Furu


Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil vi forsøge at give dig svar på her!

Hvad er protein?

Protein er en del af den hellige treenighed af  “makronæringsstoffer”. Vores mad består overordnet set af fedt, kulhydrater og, ja altså protein.

Proteiner løser enormt mange opgaver i din krop. De små bestanddele i protein hedder aminosyrer, og bruges blandt andet som byggesten til din krops egne proteiner, og som brændstof til at holde dig igang. De regulerer din varmeproduktion og dit energiniveau, og er i øvrigt nødvendige for din dopaminproduktion (den glade følelse du får til CrossFit). Proteiner er desuden også med til at regulere din appetit, din søvn og dit humør.

Som du måske kan fornemme, spiller protein en særdeles vigtig rolle i din krop og i din kost.

Hvad siger anbefalingerne om dit proteinbehov?

Spiser man generelt varieret er det normalt ikke et problem at få protein nok. 99% af danskerne får mere end 10% af deres energi fra protein og ligger således over minimumsgrænsen for proteinindtag. Et eksempel kan være; en kvinde på 60 kg som normalt spiser 2000 kcal om dagen, får dækket sit proteinbehov ved at spise det der svarer til proteinindholdet i ca. 2 stykker kyllingebryst eller ca. 800 gram kogte kikærter. Mænd skal som regel have lidt mere, da de er større. Andre gode proteinkilder er bl.a. rødt kød, fisk, ost, bønner, linser, frø, æg og mejeriprodukter.

Ifølge mange studier ser det ud til at børn, ældre og gravide har et større gennemsnitligt proteinbehov.

Den gode nyhed, er at de fleste af os der bor i Danmark får masser af proteiner. Når man ser på, hvor meget protein vi har behov for, kan man enten se på World Heatlh Organizations (WHO) anbefalinger som er baseret på kropsvægt, eller Fødevarestyrelsen (FVST) som anbefaler ud fra procent af energiindtag fra protein. WHO anbefaler 0.83 g protein/kg kropsvægt/dag, mens FVST lidt mere groft estimerer at 10-20 % af dit energiindtag, bør komme fra protein om dagen.


Hvor meget protein skal du have når du træner?

Fysisk aktivitet øger proteinbehovet. Hvor meget ekstra du har brug for, afhænger af træningsformen, og hvor ofte du træner. Træner du for eksempel CrossFit (selvfølgelig gør du det) mindst 3 gange ugentlig, bør proteinindtaget hæves til 1,5-2 g per. kilo kropsvægt. Har man et øget proteinindtag i de første 48 timer efter en styrketræning, vil det have en gavnlig effekt på muskelopbygningen, selv for nybegyndere.

Øges træningsmængden, øges dermed også energiforbruget, og man vil derfor også skulle spise mere. Spiser man derfor NOK og VARIERET burde det ikke være et problem at få nok protein til at bygge stærkere og større muskler. Desuden findes der ingen fastlagt øvre grænse for proteinindtag. Proteinpulver som valleprotein eller kasein (fra mælk) indeholder en række essentielle aminosyre, dvs. aminosyre vi skal have tilført fra kosten. Denne slags proteinpulver kan derfor fint bruges som et praktisk tilskud til kosten, men det er ikke bedre end at indtage proteinerne fra andre animalske fødevarer.

Protein og vægttab

Er dit mål at gå ned i vægt, men samtidig bevare den muskelmasse du har arbejde hårdt for at opnå, vil et højt proteinindtag hjælpe med at beskytte din muskelmasse under et vægttab. Protein øger desuden følelsen af mæthed, og det er trods alt sjovere at gennemgå et vægttab uden at være sulten hele tiden (læs = hangry). Dertil kommer at protein er mere energikrævende for kroppen at omsætte, end kulhydrat eller fedt. Næsten en fjerdedel af proteinets kalorieindhold bruges til fordøjelse og optag af proteinet. Dette kaldes den termiske effekt og gør, at du faktisk kan spise flere kalorier fra protein, før det har en effekt på kropsvægten.

Proteiner for vegetarer eller veganere

Er du vegetar eller veganer kan du sagtens få proteiner nok, det kræver bare en lidt større indsats. Gode plantebaserede proteinkilder er bl.a: linser, bønner, quinoa, havre, mandler, tofu og diverse frø. Dog er protein fra grøntsager generelt af lavere kvalitet, fordi de har lavere indhold, eller helt mangler enkelte aminosyre. Derfor er grøntsager dårligere til at stimulerer proteinopbygningen i kroppen, sammenlignet med animalske fødevarer. Husk derfor på variation i kosten og på at kombinere proteinkilder, så de kan supplere hinanden med forskellige aminosyre.  

De små ting i hverdagen

Ønsker du at øge dit proteinindtag i hverdagen, er der små ting du kan tænker over. Du kan for eksempel peppe din salat op med kikærter som indeholder 20 g. protein pr. 100 g, og samtidig er det billigt og nemt at bruge fra dåse. En skive ost under din marmelade, æg som pålæg, eller den kalorielette hytteost som tilbehør til.. ja hvad som helst. Lidt ekstra protein til hvert måltid vil hurtigt vise sig i regnskabet når dagen er omme.

Artiklen tager udgangspunkt i Candidlab’s grafik udviklet i samarbejde med Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug og Fødevarer samt Kost & Ernæringsforbundet.

Kilder:

  • Candidlab (2018): Alt du bør vide om protein i mad: 127 facts om protein og mad. https://candidlab.com/da/prote...
  • Paul B. Pencharz, Rajavel Elango, Robert R. Wolfe (2016) Recent developments in understanding protein needs - How much and what kind should we eat? Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism
  • Thomas L. Halton & Frank B. Hu (2004) The Effects of High Protein Diets on Thermogenesis, Satiety and Weight Loss: A Critical Review, Journal of the American College of Nutrition