Pictures445

Nu bliver det endelig en realitet ...

Fra og med d. 5. august vil de helt unge CrossFittere få lov til at have det sjovt i Kirken hver søndag kl. 09:50 - 11:00.

Holdene er beregnet til aldersgruppen 5-10 år og vil foregå på 1. th under kyndig vejledning af Coach Matilde. Forældrene har dermed mulighed for at aflevere børnene ovenpå inden de selv træner på kl. 10-holdet i Stuen eller til Open Gym på 1. salen.

Til CrossFit børnehold timerne vil der ikke blive brugt tunge vægte, vi bruger kun vores egne kroppe og specielle CrossFit redskaber. Vi udvikler vores motorik, kropsfornemmelse og koordination. Vi skubber, trækker, løber, kaster, klatrer og hopper - og mest af alt har vi det hammersjovt!

For at kunne deltage på CrossFit børneholdene kræver det, at junior får et Kids medlemskab til 149 kr. om måneden. Der er ikke oprettelsesgebyr på CrossFit børnehold medlemskaber. Medlemskabet kan oprettes på et af vores kontorer eller i vores webshop.

På sigt arbejder vi hen imod at åbne op for flere børnehold således at aldersdifferenceringen bliver mere hensigtsmæssig.

popup