WOD (Workout of the Day)
Det er her selve CrossFit-træningen finder sted. Alle WODs foregår på hold med en tilknyttet træner. Alle, uanset om man er begynder eller erfaren CrossFitter, er velkomne.
WOD 1. sal og 1. th (Begynderhold)
Træningen/undervisningen på begynderhold vil henvende sig til begynderen, og der vil være fokus på korrekt teknik og forbedring af de fundamentale bevægelser i opvarmingen. Begynderholdene er kun forbeholdt begyndere.
Vi anbefaler, at man fortrinsvis træner på 1. salen de første 4-6 måneder. Spørg en træner, hvis du er i tvivl!
Vores sal på 1.th er lidt mindre end 1. sal. Derfor er holdene i denne sal lidt mindre.
Team WOD
På dette hold er der plads til 24 pers. I WODen bliver man inddelt i hold på 2,3 eller 4 personer og derefter er det bare om at kæmpe sig sammen igennem WODen. Det er fedt at træne sammen og kæmpe med hinanden. Man giver sig altid lidt ekstra når de andre også kæmper. Kom og fyr den af!
Mega WOD
Mega WOD er for dig, der er vild med de knap så tekniske workouts, hvor "simple but hard" er mottoet. Denne WOD er særdeles velegnet for begyndere, og der er plads til 25 personer på holdet.
OL hold
Ol holdet er for dem, der ønsker at blive bedre til de svære tekniske Olympiske løft. På holdet vil der ikke blive lavet en WOD, men derimod blive trænet i forskellige løft og tekniske øvelser, der alle skal gøre en bedre til de olympiske løft; Snatch og Clean&Jerk. Vi anbefaler, at man har gået til CrossFit et stykke tid og er godt hjemme i de fundamentale bevægelser før man melder sig til OL holdet.
Power WOD
Power WODs er for alle øvede crossfitere, der både vil træne skills, lave drills, løfte tungt, finpudse teknikken og have jernsmag i munden. Træningen er inspireret af CF Football, og timen vil både indeholde en skill/drill, et tungt løft og en hård/tung metcon. Det forventes at man som deltager på holdet selvstændigt kan varme op (ledopvarmning og generel opvarmning) inden vi går i gang med dagens skill/drill. Dernæst står den på en selvstændig styrkedel i ca. 25 min., hvor deltagerne selv går i gang med det løft de er nået til under trænerens kyndige vejledning. Kører man ikke sit eget styrkeprogram vil man skifte mellem squat, pres, dødløft og clean/snatch. Til sidst står den på Power WOD - typisk en kort, tung metcon med fuld skrald. Deltagelse på holdet forudsætter derfor at man har en god solid træningsbase, har styr på alle de grundlæggende øvelser og store løft. Er du i tvivl om du er klar til Power WOD, så spørg din træner først!
Styrkehold
Styrkehold er for alle øvede CrossFittere, der gerne vil løfte tungt og blive stærkere.
Træningen starter med en fælles opvarmning (ledopvarmning og generel opvarmning). Dernæst står den på en selvstændig styrkedel i ca. 30 min., hvor deltagerne selv går i gang med det løft, der står på programmet under trænerens kyndige vejledning. Til sidst står den på assistance øvelser, som komplementerer dagens løft. Til styrketræningen vil der blive brugt alternative redskaber såsom kæder, elastikker, boards til bænkpres osv. Deltagelse på holdet forudsætter at man har en god solid træningsbase, har styr på alle de grundlæggende øvelser og store løft. Er du i tvivl om du er klar til styrkeholdet, så spørg din træner først!
OBS! Det er meningen, at selve styrketræningen giver dig masser af sved på panden. Timen afsluttes derfor ikke med en cardio finisher, en frikadelle, en tabata eller lignende.
Træningen foregår som følger:
Mandag: Squat og assisterende øvelser
Onsdag: Press og assisterende øvelser
Fredag: Pull og assisterende øvelser
Hasses Hero WOD
Hasses Hero WOD er for alle øvede crossfitere, der længes efter at have jernsmag i munden. Der må godt skaleres, men der bliver ikke forklaret teknik. Derfor forudsætter en deltagelse på holdet at man har en god solid træningsbase, har styr på alle de grundlæggende øvelser og store løft. Er du i tvivl om du er klar til Hasses Hero WOD, så spørg din træner først!
Mobility hold
Til mobilitetstimerne laver vi en blanding af forskellige udstræknings- og smidighedsøvelser blandt andet fra yoga og pilates. Vi kommer hele kroppen igennem hver gang og vil over tiden få glæde af de mange positive effekter af denne form for træning, som for eksempel nedsat skadesrisiko, øget restitution og forøget fleksibilitet.
Kettlebell hold
KB hold er en holdtime, hvor der primært trænes med kettlebells. Her er der fokus på bevægelse, koordination, fleksibilitet og udholdenhed.
Open Gym
I dette tidsrum står vores træningsfaciliteter til rådighed for alle vores medlemmer. Her kan trænes på egen hånd, laves WODs, trænes teknik eller lignende.
Intro
På introen får du et indblik i hvad CrossFit er, hvorfor vi træner CrossFit og hvilke resultater du kan opnå via CrossFit. Derefter bliver nogle af de mest fundamentale bevægelser fra Crossfit gennemgået og til sidst laver vi en WOD (Workout Of the Day). Introen varer ca. 1 time.



