Pictures380

Drømmer du om at blive en del af Danmarks stærkeste og gladeste CrossFit-team, så har du chancen her. Vi afholder løbende trænerkurser, lørdag-søndag fra 9-17 i "Boxen" på Portugalsgade, Amager

Vi søger trænere til vores centre i København, Aarhus, Vejle og Kolding - tilmeld dig via ét af de følgende links nedenfor; 

Pre-sale pris til og med 23.12.2016: 375,- for medlemmer, 500,- for ikke medlemmer
Fra 24.12.2016 til og med 04.01.2017: 750,- for medlemmer, 1000,- for ikke medlemmer

Pre-sale pris til og med 06.01.2017: 375,- for medlemmer, 500,- for ikke medlemmer
Fra 07.01.2017 til og med 18.01.2017: 750,- for medlemmer, 1000,- for ikke medlemmer

Forudsætninger for deltagelse
Vi forventer at du har længere tids erfaring med CrossFit, samt kender og forstår de fundamentale bevægelser. Kursets formål er ikke at gøre deltagerne bedre til CrossFit, men udelukkende at udvikle kursisternes undervisningsevner, hvilket betyder at CrossFit øvelseskendskab og erfaring i udførsel er en forudsætning. Erfaring med at undervise er en stor fordel men intet krav. 
Du behøver altså IKKE kunne dødløfte 200 kg. eller lave MU, men du skal brænder for at formidle og dygtiggøre andre i CrossFit, og ønsker at blive en del af vores fantastiske team i CrossFit Copenhagen. Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme folks ønsker om timer og arbejdssted. 

Kursets formål
Trænerkurset henvender sig til dig der ønsker at blive instruktør i CrossFit Copenhagen. På kurset vil du få både teoretisk og praktisk forståelse for hvordan du anvender de undervisningsværktøjer vi bruger i CrossFit Copenhagen, og samtidig få vurderet dit potentiale som træner. Der er altså ikke tale om et slags Cert 1, og der er ingen garanti for at blive tilbudt et job som træner efterfølgende. Men vi kan garantere dig, at du vil forbedre dine formidlingsevner, og få inspiration og konkret feedback til at udvikle dig til at blive en dygtig træner.

I CrossFit Copenhagen er der både mulighed for at arbejde deltid og fuldtid som træner. Indgangsvinklen for videre muligheder i CrossFit Copenhagen er at komme igennem trænerkurset. 

Indhold og fokus
På kursets vil der løbende være en veksling mellem teori og praksis. Som kursist vil du være "på" fra første færd, når teorien og dine evner som træner skal prøves af i praksis. Kursets fokus vil ligge på dine evner til at instruere i en øvelse, dine egne tekniske færdigheder og ikke mindst din fremtræden og evne til at være "på". Du vil blandt andet lære:

  • hvad der har gjort CrossFit Copenhagen til en stor succes.
  • hvordan man underviser i en øvelse på en enkel og struktureret måde
  • hvordan man anvender progressioner i både simple og mere komplekse øvelser
  • hvordan man fejlretter så man kan gøre alle bedre
  • hvordan man "skalerer" en øvelse eller en WOD, så alle kan være med
  • hvordan man planlægger og organiserer en time så der er en klar rød tråd og formål
  • hvilke karaktertræk, der kendetegner en god træner
  • hvad der motiverer folk og hvordan man gør det i praksis
  • hvad DU skal gøre for at blive en bedre træner

Kurset afsluttes med en individuel mundtlig evaluering, hvor du vil få at vide hvad du gør godt, og hvad du kan blive bedre til. Hvis man har klaret kurset tilfredsstillende vil man blive tilbudt at gå videre til vores følforløb. I følforløbet vil du komme til at undervise et hold med en af vores garvede trænere på sidelinien til at give feedback. Gennemføres følforløbet også tilfredsstillende vil du blive tilbudt et fast trænerjob hos CrossFit Copenhagen. Som træner kommer du til at indgå i vores dynamiske team og får i høj grad mulighed for at videreudvikle dine færdigheder indenfor CrossFit og som træner.