CrossFit Amager, bedre kendt som Apoteket, åbnede i december 2010. Hele december måned kunne man komme gratis og prøve CrossFit og allerede fra første "rigtige" dag i januar var holdene fyldte.
CrossFit er for alvor kommet til Amager og det gamle forladte apotek, som vi overtog i 2010 er nu fyldt med glade og motiverede CrossFittere.
Kom forbi Apoteket en dag og oplev den helt specielle stemning vores medlemmer har skabt. Sjældent har det været så hyggeligt at gå til træning.
Vi har alt det udstyr man kunne tænke sig: Kettlebells, vægstænger, medicinbolde, slammerballs, pullupstativ, reb, ringe, slæder, traktordæk, hammere, elastikker, boxe, håndvægte m.fl
Udover alt det bedste udstyr har vi også verdens bedste trænerteam. Vores trænere er motiverede og engagerede CrossFittere og undervisere. På alle hold vil du blive guidet igennem træningen ift. dit niveau og der er plads til alle hos os. Selvom træneren ser stor og stærk ud lover vi dig at han/hun er super flink og imødekommende.
Vi bor på:
Moselgade 37
2300 København S



